Nedenfor finder du eksempler på mulige projektopgaver i forbindelse med gruppearbejdet fra tirsdag til torsdag. Projektarbejdet afsluttes med en kort fremlæggelse af de enkelte gruppers resultater.
Undervejs i projektarbejdet bliver der rig mulighed for at afprøve teorien i praksis gennem spændende eksperimenter i laboratorierne og du kommer til at arbejde tæt sammen med forskere, som er blandt de bedste i verden indenfor deres felt.
Eksempler på projektopgaver:
Fremstilling og elektrisk karakterisering af en farvestofbaseret solcelle
I øvelsen får kursisterne lov til at fremstille deres helt egen farvestofbaserede solcelle helt fra bunden. Farvestofsolcellen (internationalt benævnt DSC) er en relativt ny og banebrydende teknologi, der er ekstremt billig og let at lave og spås da også at være et af de bedste alternativer til traditionelt siliciumbaserede celler. De studerende får gennem øvelsen en smagsprøve på kemisk procesteknik, elektrokemi, farvestofkemi og elektrisk karakterisering. Fremstilling af solcellerne foregår fuldstændig analogt til den industri, der for nuværende opbygges til markedsintroduktionen af DSC-solceller, blot i lillebitte skala.
Opbygning af farvestoflaser
Normalt kræver arbejde med lasermaterialer, at man enten har adgang til omfattende krystaldyrkningsudstyr (faststoflasere) eller avanceret vakuumudstyr (gaslasere). For farvestoflaserens vedkommende skal man blot anvende et passende laseraktivt farvestof, et opløsningsmiddel og en kolbe til at blande de to kemikalier sammen for at kunne lave det laseraktive materiale. Derefter overføres denne væske til en såkaldt cuvette hvor farvestofopløsningen kan ”pumpes” med en passende laser. Da forstærkningen i farvestofopløsningen er meget høj er det ikke nødvendigt at bruge de sædvanlige laserspejle til at opnå tilbagekobling i lasermaterialet. Dette forenkler opbygningen af laseren. Farvestoflaseren er en interessant laser fra et øvelsesmæssigt synspunkt, idet lasermaterialet er opløst i væske. Eksperimentator kan derfor selv bestemme bølgelængden af de udsendte laserlys ved valg af farvestof.
Øvelsen giver deltagerne mulighed for at opbygge en pulset farvestoflaser og måle dens optiske egenskaber.
LED – fremtidens lyskilde
I vores LED LYS LAB har du mulighed for at udvikle dit eget LED lys og se og måle hvor godt det er i forhold til gløde- og sparepærer. I en computerstyret LED lyskilde sammensætter du selv lyset som du foretrækker det. Med spektroradiometrisk måleudstyr kan du teste og karakterisere det lys, du har fået udviklet. Lav tilsvarende målinger på dagslys, glødepærer og sparepærer, så du kan vurdere om det lys du har udviklet er lige så godt eller bedre.
Raman-spektroskopi
Raman-spektroskopi er en optisk metode til bestemmelse af materialesammensætning i forskellige materialer. Grundlæggende baseres Raman-spredning på en vekselvirkning mellem lys og materiale, som er specifik fra materiale til materiale. I projektet analyseres fedtindholdet i forskellige mælkeprodukter med Raman-spektroskopi, og de studerende får indblik i fundamentale aspekter af Raman-spredning såvel som i anvendelse af Raman-spredning til identificering af materialesammensætning.
Træk din egen optiske fiber
Optiske fibre kan bruges til at føre lys fra et sted til et andet, ligesom elektriske ledninger fører elektriske signaler fra et sted til et andet. Uden optiske fibre ville internettets enorme båndbredde i dag slet ikke være mulig. I dette projekt fremstiller vi optiske fibre af plastic og undersøger deres egenskaber nærmere.
Optisk kommunikation
Overfør musik fra en IPOD til laserlys og send det gennem luften til en modtager, som giver dig mulighed for at høre musikken. Hvordan virker dette set-up og hvad har det at gøre med de optiske kommunikationssystemer, som benyttes i kommercielle systemer i dag? Kan vi eksperimentelt finde ud af hvorledes en laser virker? Kan vi demonstrere, hvorledes en optisk fiber holder på lyset? Hvordan kan man undersøge, hvorledes elektriske signaler bliver overført til det optiske lys? Kan lys sendes uendeligt langt hen over en fiber eller mistes der noget lys? Hvis der gør, hvad kan vi så gøre ved det? Hvordan finder man ud af om et optisk kommunikationssystem er godt eller skidt?